Gudstjenester for alle

I Kirken i Ørestad er gudstjeneste hver søndag klokken 11 - med kirkekaffe efter. Men det er ikke din eneste mulighed for at opleve en gudstjeneste i vores kirke. Du kan læse mere om vores gudstjenesteformer på denne side og få et overblik over vores kommende gudstjenester nederst på siden.

JAZZGUDSTJENESTER

Den sidste søndag i hver måned er der jazz på programmet. Musikken bliver ledt af Søren Baun og en af vores sognepræster står for prædikenen. Så hvis du er til jazz og tro, er det helt bestemt noget for dig.

MINDFULNESSGUDSTJENESTE

Trænger du til at trække vejret ordentligt? Så kom til mindfulnessgudstjeneste! Gudstjenesten varer omkring en time, er åben for alle, og den bliver ledt af sognepræst Rikke Weissfeld og mindfulnesslærer Mika Heilmann.

ANDRE GUDSTJENESTER

I Kirken i Ørestad holder vi også gudstjenester som en del af forskellige arrangementer: Blandt andet Ulvetimer for børn og 3-i-1, hvor der også er spisning og trossamtale.